Menu

Safari vil dræbe remarketing og retargeting

oktober 5, 2017 - Nyheder
Safari vil dræbe remarketing og retargeting

Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.

Du kender uden tvivl godt det med, at du nærmest kan føle dig en lille smule forfulgt af produkter, hvis du først har besøgt en webshop. Hvis du har været inde og kigge et givent produkt, er det ikke unormalt at du bliver eksponeret for det på alt fra diverse nyhedsmediers hjemmesider og på Google. Hvis du er en lille smule inde i markedsføring, så ved du nok allerede godt at dette er en meget normal måde at annoncere på. Facebook kalder det retargeting, mens Google kalder det for remarketing, det er dog det samme du udsættes for.

Det handler nemlig om, at du har vist interesse for et givent produkt, hvilket kan være alt fra ved at kigge på det på en hjemmeside, og via en cookie/pixel kan man som annoncør målrette sine annoncer mod dig, da du naturligvis må formodes at være mere interesseret i produktet, end en der ikke har været inde på siden og kigge på det. Der er stor forskel på, hvor offensivt/stilfuldt annoncører går til opgaven. For mens nogen viser en annonce et par gange og herefter laver den op eller lader dig slippe, er der andre der tæppebomber i ugevis med en voldsomt høj frekvens. Endelig er der også dem der fejler helt med deres annoncering og annoncerer mod folk, der allerede har købt et produkt, hvilket vil være ubrugeligt for langt de fleste.

Jeg har for eksempelvis været inde på Naturebaby, der sælger økologisk babytøj for at kigge efter en sengerand til min yngste søn, men købte i første omgang ikke, og ganske få minutter senere mødes jeg af denne annonce på Facebook.

Som annoncører ved vi, at disse annoncer fungerer og konverterer bedre end almindelige annoncer, der kommer ud af det blå. Men snart kan det være fordi, i hvert fald hvis man bruger Safari, der er Apples standard browser. De har nemlig valgt at lave et nyt system, der værner ekstra meget om ens digitale privatliv, og det betyder altså, at det skal være slut med at forfølge en med reklamebudskaber på baggrund af sider man har besøgt. Det gør de gennem en såkaldt intelligent sporingsforebyggelse.

Der er utvivlsomt mange der vil sætte pris på dette, og der er da også mange der installerer ting som ad-blocker, der netop skal fjerne reklamer. Der er dog heller ikke meget tvivl om at mange annoncører og webshops, ikke er specielt begejstret for udsigten til at deres målrettede og klart defineret annoncer nu bliver fjernet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *